Dagsorden:
Referat:
Lørdag den 14. februar afholdtes generalforsamling (GF) i Nibe Marineforening.
Forsamlingen mønstrede 18 fremmødte.
Kl. 18 ringede formand Hans Jørgen Christensen til start på GF. Flaggasterne stod højtideligt klar v. flaget, flaget hejses og Kong Christian synges.
Formanden beder flagholdet flage på halv i et halvt minut for at mindes de, der i årets løb er gået fra borde.
1. Valg af dirigent:
Formanden byder deltagerne velkomne med ønsket om en god generalforsamling. Bestyrelsen foreslår Jan Pedersen, Nibe som dirigent, der klappes ind. Jan Pedersen starter med at erklære generalforsamlingen for lovligt indkaldt med henvisning til annoncering i Nibe Avis.
2. Bestyrelsens beretning:
Formanden beretter om foreningens virke i det nu forgangne år. Foreningen har været deltagere ved flere runde fødselsdage, arrangeret og gennemført den årlige udflugt til Strandingsmuseet Skt. George i Thorsminde samt bestyrelsens deltagelse i sendemandsmødet i Frederikshavn maj 2025.
Formanden beretter tillige om årets fregatskydning i august, som afsluttedes med udnævnelsen af en ny Fregatkaptajn. Jette Poulsen, Nibe, som altid stiller og gør en stor indsats under afvikling af foreningens aktiviteter, og bliver dermed foreningens anden kvindelige fregatkaptajn.
Afslutningsvist beretter formanden om de øvrige aktiviteter foreningen har gennemført i årets løb, herunder distriktsmøde, Skipperaften, Julefrokost og julegløgg.
Formand Hans Jørgen afslutter beretningen med at takke bestyrelsen for at medvirke til, at aktiviteterne kan gennemføres.
Beretningen godkendes af generalforsamlingen.
3. Fremlæggelse af regnskab:
Kassereren gennemgår årets økonomi for de fremmødte.
Årets omsætning har været lidt højere end det foregående år, og samtidig har årets indkøb været væsentligt lavere. Bestyrelsen er gode til at benytte sig af tilbud til at købe billigt ind. Dog har der været ekstra høje omkostninger relaterende til Marinestuen, således at foreningen kommer ud med et lidt lavere årsresultat end det foregående år.
Aktiverne øges dog i år, så alt i alt har foreningen stadig en yderst sund økonomi.
Kassererens beretning afsluttes, og godkendes, med bifald fra de fremmødte.
4. Indkomne forslag:
Ingen indkomne forslag eller spørgsmål.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Det er formand Hans Jørgen Christensen og banjer mester Jens Poulsen, som er på valg. Begge modtager genvalg med bifald.
Suppleanter og revisorsuppleanter genopstiller tillige.
Alle genvælges med bifald.
6. Eventuelt:
Der var intet til eventuelt.
Dirigent Jan Pedersen afslutter generalforsamlingen, og takker de fremmødte. Formand Hans Jørgen Christensen takker tillige de fremmødte medlemmer for deltagelse, og meddeler, at skafning vil foregå knapt 30min senere.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes